Det er nødvendigt at diskutere modernitetens skyggesider, siger Suzanne Brøgger, 40 år efter at hun debuterede med sin rasende pamflet ”Fri os fra kærligheden” i 1973. Skønt hun stadig forsvarer frisindet, mener hun, vi bør indse, at den totale frihed også bliver et fængsel.
”Tak for dit brev. Jeg skriver fra en ø ud for Afrika og kan knap komme hjem til den foreslåede dato. Venlige hilsner Suzanne Brøgger.”
Sådan lød den første mail skrevet på iPad fra et fjernt kontinent og med en næsten Karen Blixensk ordlyd. Et slægtskab mellem Brøgger og Blixen, der også synes tydeligt, da den 68-årige forfatter åbner døren til den gamle, gule skole mellem Knudstrup og Løve nær Kalundborg og lader en behagelig jazz bølge ud til de snedækkede marker.
Selv træder hun frem klædt helt i sort og med håret viklet kunstfærdigt ind i et spraglet tørklæde, man garanteret ikke ser mange af i Løve og omegn. Ikke desto mindre er det her, kunstneren har kastet anker, og det er herfra, hun ser tilbage på de 40 år, der er gået, siden hun som 29-årig forsvarede friheden i sin samfundskritiske debut, ”Fri os fra kærligheden”. En anledning, der har fået hende til at finde de bøger, der dengang inspirerede hende, frem igen.
Artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad den 29. januar 2013. Læs den her
Skriv et svar