Der er kø til butikken, der lokker med smørrebrød, frikadeller og flæskesværd i brune poser. Det er frokosttid, og de unge fra Niels Broch vil have value for money. Vi er i Klarebodernes København, den korte gade, der skærer Møntergade og møder strøget i den anden ende. På midten svæver tranen over Gyldendal og overfor hviler Bo-Bi Bar i noget, der vel er sig selv. Rødt tapet, blondegardin og cerutter inklusive. Den høje skikkelse i skjorte og hættetrøje, der kommer gående er forfatteren Lars Frost, humøret er som efterårsvejret, siger han, da vi træder ind i tidslommen og røgtågerne.

»Nogle steder er det for varmt, i skyggen for koldt. Jeg er lidt ubestemmelig for tiden.«

Temperament er temaet for Lars Frost nye bog Kongskilde NS 5100, skrevet på ivrig irritation og med et heftigt noteapparat, kursiverede ord, direkte læserhenvendelser og stor sprogbevidsthed. Som små rasende indfald sat sammen til én tempo- og temperamentsdivergerende tekst.

»Det er det, skønlitteratur handler om for mig. At kunne styre temperamenter med tonefald og tegnsætning. Vi skifter selv identitet og tager nye masker på dagen lang, og jeg kan ikke se, hvorfor bogen skulle være anderledes?«

Alligevel er det meste af den nye bog skrevet på ét temperament: Det koleriske.

»Jeg har tilført alkohol for at holde den vrede energi kørende i de tre år, det har taget at skrive bogen. Det er nemmere at være vred og fordomsfuld, når man er fuld, har jeg fundet ud af. Man skræller lige det der lag af civilisation af, skraber ned til aben så at sige.«

Information den 26. september 2013