Frygtløs. Sognepræst Kathrine Lilleør hader smalltalk og var ikke særlig god i skolegården. Som voksen insisterer hun på ærlighed som præst, som mor og nu som forfatter til en anderledes samtalebog med den tidligere Falck-leder Lars Nørby Johansen om personlig ledelse.
GPS’en viser ned af cykelstien, og tre lokale beboere giver mig deres velsignelse. To en halv kilometer og ualmindelig meget landidyl senere, ligger gadekæret i Ganløse, en sø, et andehus og bagved: Den trelængede gule præstegård. Hunden Kastania er den første, der giver lyd fra sig på stedet, men allerede uden for døren kan man høre, at Kathrine Lilleør i køkkenet. Glas klirrer og skabslåger smækker, og den heftige bevægelse fortsætter, da vi er kommer indenfor i køkkenet. Hun rydder op efter søndagsmiddagen aftenen før, laver ekspresso og tilbyde flere slags ost til brødet. Vi tager kaffen og gravhunden Kastania med ind i den høje stue med piano, et blomstret sofaarrangement og sydvendt terrasse mod endeløse marker. Det kræver sin personlighed at fylde disse rum ud, tænker jeg, mens jeg forsøger at indfange Kathrine Lilleørs. Det er ikke let. Fysisk, fordi hun farer rundt, flytter et par bøger, lukker hunden ud i hundehaven – ”ja, hun er også forkælet” – og mentalt, fordi hun værger sig mod de prægnante prædikater, man kunne have lyst til at sætte på hendes lyse hoved: Konservativ debattør, skilsmissepræst og en markant personlighed.
Interviewet blev bragt i Informations fagbogstillæg den 5. oktober 2011. Læs det her