Hjertet er en elastisk lille muskel

Hans Hertel samler i Bogmennesker, der udkommer i dag, 100 essays, der besynger bogbranchen som et sted med passion og evne til at gå uden om blokeringer.

”Hvis der er nogen retfærdighed til, vil Himlen ligne et kæmpestort antikvariat, med en virkelig god café i det ene hjørne.”

Sådan lyder et af mange citater om bøger og bogfolk i Hans Hertels nye essaysamling Bogmennesker. Hans egen lejlighed ved Kongens Have er tæt på at leve op til kriteriet. Overalt vokser verdenslitteraturen professoren over dørkarmene, og hvad man ikke længere kan få af tidsskrifter i det lukkede Atheneum, der nu sælger rollespilsudstyr, finder man her. Vindrosen, Heretica, Kulturkampen inklusive. Det er her på disse hylder, Hans Hertel henter meget af sin optimisme.
”Jeg er overhovedet ikke kulturpessimist,” siger han og byder på kaffe med fløde i små fine kopper. Det er med bogen som med Paris, mener han. Den franske bys vartegn er et skib, og man siger om den, at ’den gynger, men den synker ikke.’
Bibliotekerne er et af de få nøgleled i bogens fødekæde, hvis udvikling Hans Hertel begræder i sin nye bog. Det er dem, der har lidt mest under skrumpesygen, som han kalder det. I 2015 udførte Københavns Biblioteker deres hidtil største massekassation: 470.000 stk. materialer – heraf 370.000 bøger, det meste på Hovedbiblioteket – gik til destruktion, og over hele landet er 669 udlånssteder lukket ned siden 1988 – godt hjulpet på vej af Kommunalreformen fra 2007.

”Selvfølgelig skal der ryddes op i gamle titler, men et langt liv i litteraturens verden har lært mig, at det er med litteratursynet som med modebranchen i Milano eller i Paris. Kjolelængden går op, for så siden at gå ned igen.”

77-årige Hans Hertel er ofte god for et citat og en historisk sammenligning. Af store omskiftninger i bogbranchen nævner han tiden omkring 1968, hvor en alternativ kultur gav grobund for en række nye forlag, hvoraf i hvert fald en håndfuld er blevet hængende. Det gælder forlag som Klim og Modtryk i Aarhus og Tiderne Skifter i København. Årene omkring 1970, der lige nu fejres i København under Golden Days festivalen, har været formative for både Hans Hertel og for bogens udbredelse.
”Man begyndte at se på bøger på en anden måde og mere som en brugsgenstand.”

Det ses tydeligt i samlingen af essays, at det er det, det handler om for litteraturprofessoren med særlig fokus på litteratursociologi: At bringe litteraturen ud til så mange som muligt. Hvad enten det gælder arbejdet på Københavns Universitet, de forskellige kasketter i medieverdenen eller det store arbejde med at redigere Gyldendals Verdens litteraturhistorie i syv bind. Af samme demokratiske årsag hylder Hans Hertel billigbogen. Især Penguin Books, der opstod i 1935 og blev solgt til samme pris som en pakke cigaretter. Boghandlerene var imod projektet, fordi de troede, det ville underminere deres marked. Men så gjorde manden bag idéen, englænderen Allen Lane, noget frækt, som Hans Hertel udtrykker det. Han solgte sine bøger i kiosker, på benzintanke og i stormagasiner.
”I stedet for at lade sig hyle ud og mene, at de nye medier, som dengang var filmen, radioen og grammofonen, havde slået bogen ud af kurs, så gik han bag om blokeringen. Der var en optimisme i det, som jeg synes, vi kan lære af.”

Når du skriver, at valget dengang var det samme som i dag, hvad mener du så? Skal vi omfavne e-bogen som den billigbog, den er?
”Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener blot, at det ville være forkert, hvis bogen opgav ævred, fordi de digitale medier vælter frem med stor voldsomhed.”

Hans Hertel selv lader ikke de nye medier styre sit liv. Han har lige været en uge på Gotland og var uden for rækkevidde, da hans fastnettelefon af gode årsager ikke rakte, og hans mail ikke gav noget auto reply. En sjælden frihed, der var tæt på at gøre både mig og forlaget bekymrede; en uges ferie uden at give lyd fra sig. Uhørt!

Hans Hertel ser netop Sverige som en slags forjættet land, hvad både kulturoptimisme og billigbøger angår.
”Sverige er selvfølgelig et større land, men jeg synes, at billigbøger står sløjt i Danmark. Man kunne nok komme meget længere ud, hvis man lavede billigbogskampagner.”

Når man tænker på billige bøger i dag, går tankerne til supermarkedernes lave priser på udvalgte kriminalromaner og kogebøger, men også det kunne være en løftestand for litteraturen.
”Brugssystemet ville jo være fantastisk egnet til at distribuere kvalitetslitteratur,” siger Hans Hertel og nævner, at brugsforeningsbevægelsen, da den havde sin storhedstid i mellemkrigstiden – og især i Sverige – solgte kvalitetsbøger.
”Men forlæggerne siger, at det er for svært at sælge billigbøger i Danmark, og oplagene bliver for små.”

I det hele taget er det et mærkeligt paradoks, at vores samfund på nogle måder er rigere end nogensinde, men at så mange ting ikke kan lade sig gøre. Den pæne mand med det distingverede sprog farer kortvarigt i flint:

”Folk vil sænke skatterne og have bilafgifterne sat ned, så de kan køre i dyre biler, og man tænker: ‘Kors, hvor er det sindssygt!’”

Hans udbrud kommer så meget bag på mig, at jeg næsten letter fra den hvide sofa.

Forfatterene har det dog svært, medgiver han. Navnligt de ikke-kendte, eftersom forlagene satser hele PR-butikken på bestsellerne.
”Det er Matthæus-princippet, at de, som har, skal mere gives, og de, som ikke har, fra dem skal der tages, og så videre, og det gælder i høj grad på litteraturens område.”

Alligevel mener han ikke, at nogen skal klynke.
”Vi har trods alt en rig bogkultur, hvor nye små forlag med nye forfattere om bord vinder frem.”

Hvad læser du selv af nyere, dansk litteratur?
”Jeg er kommet til et stadie i mit liv, hvor jeg læser klassikere. Fordi jeg har mine reoler fulde, og så længe, jeg ikke har læst alle Balzacs romaner, eller samtlige bind af Prousts På sporet af den tabte tid, så er jeg mindre optaget af at læse ny dansk litteratur.”
Det er den fase, man kommer ind i, når man kommer op i halvfjerdserne, siger han. I det hele taget ligger der mange uhævede skatte i klassikerne. Men for at få øje på dem skal man have lært at påskønne dem, og så er vi tilbage ved 1970erne. Det nødvendige antiautoritære oprør førte et vist dannelsestab med sig. En mangel på autoritetssans, der ifølge professoren kan antage komiske former.
”Det er latterligt ikke at kunne se, at noget har format. Man har jo ingen fornøjelse af ikke at kunne beundre noget.”

Fornøjelsen er vigtig at have med, når vi taler om bøger og læsning. Da Hans Hertel igennem 12 år arbejdede med udgivelsen af Verdenslitteraturens historie, gav han sig selv to timers daglig “sommerferie”.
”Jeg sad i den stol der,” siger han og peger på en lænestol. Den har sollyset fra vinduet ud mod Kronprinsessegade i ryggen, og her læste Hertel, hvad han havde lyst til.
”Jeg syntes, det var vidunderligt at komme hjem fra universitetet og tage et par noveller af Blicher med to katte på skødet.”

Det er den læseglæde, der skal redde bogen, forstår man.
”Det og så en vis omstillingsevne. ‘Hjertet er en elastisk lille muskel,’ som Woody Allen har sagt, og det gælder altså også for bogkulturen. Den har altid været god til at gå ind i nye mutationer.”

Når Hans Hertel står ved det tidligere hovedpostkontor i sin yndlingsgade Købmagergade, forestiller han sig al den trafik og alle de postryttere, der har været fra 1770 og frem. Den historiske parallel ligger lige for. Det var en revolution i forlagenes vilkår, da dampressen kom til i 1820rne. Før lagde man et stykke papir over en plade med blysats og pressede, så der kom et aftryk. Med damppresseren gik det tyve gange så hurtigt.
”Forfattere og kritikere var frygteligt bekymrede. Nu kom den industrielle litteratur, nu ville fabrikantsynspunktet vinde indpas og alt muligt skidt og bras blive trykt.”
Men sådan kom det jo ikke til at gå.
”Tværtimod blev det en fantastisk rig periode. København fik op mod 50 boghandlere, og det var med til at forberede den frie forfatning af 1849. Som David Copperfields ven Mr. Micawber siger i Dickens pragtfulde roman; når man er midt i en krise: ‘Something will turn up.’”

Hans Hertel: Bogmennesker. Bøger og bogfolk.  Essays og portrætter 1991-2016. 413 sider. 299,95 kr. Tiderne Skifter.

Interviewet blev bragt i Weekendavisen Bøger den 16. september