Forfatter og dramatiker
Kom og hør Lone Hørslev læse op fra sin nye bog “Dyrets år” om Marie Grubbe. En begejstret Lillian Munk Rösing skrev i om bogen Politiken:
“Barokken klæder i dén grad Hørslev, og Hørslev klæder barokken. Hun formår at gribe den barokke opulens uden at blive svulstig, dommedagstonen uden at blive bombastisk og kærlighedens åbenbaring uden at blive patetisk. Hun giver den historiske roman nerve ved på én gang at gøre det, der er fjernt for os, sanseligt nærværende, og det, der stadig er aktuelt for os, nærværende i en fjern tid.
Hatten af og stor falbelade.”
Jeg vil præsentere og interviewe, der er drøngod kaffe i butikken, og der er tid og plads til spørgsmål.