Da jeg forlader Jamboys atelier i Bredgade har jeg lyst til at ryge. Jeg er også blevet tændt på at starte min egen lille tobaksproduktion op. I folkesundhedens navn forestås. Et paradoks for hvordan kan den skadelige tobak samtidig være sundhedsfremmende?

Under researchen til en film om vold mod kvinder fik Kim Fupz Aakeson en aha-oplevelse.

»En sagsbehandler fortalte, at når voldsramte kvinder går ud og finder en ny kæreste – en der ikke slår – så sker der nogle gange det, at de begynder at kede sig. Altså, der er noget gang i den i sådan et forhold, og nogle gange er det måske bare de andre, der er kedelige.«
Den slags gråzoner udspiller Kim Fupz Aakesons tekster sig bedst i. Som i Pragtfuldt, pragtfuldt!, hvor familien er på charterrejse, og den unge Morten får lov at drikke sjatter ved poolen, ligesom Kim Fupz Aakeson fik lov at ryge majspibe på færgen. Men i Mortens tilfælde stikker det af. For mor, far og moster bliver spritstive og kaster parasoller som dartpile i poolen. Da rejseguiden kommer ned for at dæmpe gemytterne, svinger faren ham rundt i en dans, der ender i vandet.

”Vi skulle have repareret de gardiner der i afdelingen for Nål & Tråd,” siger Henning Mortensen og sender et blik mod de lange stykker stof langs den franske altandør mod terrassen.
”Så kom min kone hjem fra turen og fortalte, at der sad en kvinde i Kirkens Korshær og samlede puslespil, for hvis ikke de var intakte, kunne de ikke være bekendt at sælge dem. Og jeg sagde ‘What?!’ Hvad koster sådan et brugt, tysk puslespil – 10 kroner? Og så har hun brugt dage på at samle det og måske lave nye brikker. Jamen, det er jo et endeløst arbejde. Jeg var slet ikke i tvivl om, at dér havde jeg fundet min hovedperson.”

”I poesi findes en stærk vilje til at ville sige noget på en ny måde. Man skubber sproget til dets grænser på en insisterende, hvis ikke trodsig måde.”
Trods giver også selve skriften energi.
“Det er et forsøg på at begribe en verden, der kan være ret ubegribelig, og dermed bliver skriveprocessen på sin vis en trodshandling: ‘Jeg vil forstå det!’”

Digtningen skal fylde verden med billeder, siger Thomas Boberg. I sin nye digtsamling, Fantombillede, skaber han billeder af, hvad det vil sige at være ung til alle tider. Interview i Weekendavisen.

“For mig at se er romanen en kunstform, der hænger sammen med forfattere, der er så nogenlunde i midten af deres liv. I hvert fald er der, med undtagelse af Dickens, få forfattere, der skriver deres stærkeste romaner, når de er 20 eller 80, så jeg er animeret af en stadig stærkere fornemmelse af, at der muligvis ikke er så langt til enden af min kunstneriske bue.” Interview med Siri Hustvedt i Weekendavisen.